Om os
PædiatriskRehab
Rikke Aarø Jensen
Jeg hedder Rikke Aarø og er grundlægger af HjerneLeg.
Jeg er børnefysioterapeut med speciale i neurorehabilitering af børn med særlige behov. Med over 20 års praksis erfaring og en Master i Neurorehabilitering fra Københavns Universitet arbejder jeg målrettet på at støtte børn og deres forældre i et trygt og engagerende hjemmetræningsforløb.
Jeg er også certificeret Castillo Morales®-terapeut og anvender desuden evidensbaseret tilgange i min praksis.
Som person er jeg ærlig, nærværende og optimistisk. Det er som udgangspunkt mig, som I vil få den første kontakt med, når I henvender jer.
Jeg glæder mig til at snakke med jer:-)


Specialpædagogisk konsulent
Gitte Løvig
Jeg hedder Gitte Løvig. Jeg er uddannet specialpædagog og har mange års erfaring indenfor det specialpædagogiske felt.
Jeg kan være med til at strukturere hverdagen og skabe balance, så der er plads til det gode børneliv. Hvor de grundlæggende behov (kommunikation/sociale / følelsesmæssige / kognitive) opfyldes, på en sund og meningsfuld måde.
Jeg praktiserer en hverdagsrelateret pædagogik, hvor der er fokus på hverdagens aktiviteter, oplevelser og sociale interaktioner som vigtige ressourcer ifm. læring.
Kommunikation er meget andet end sprog. Jeg har blik for og viden om, det som kaldes totalkommunikation. Totalkommunikation kan være en lyd, et blik, brug af billeder, gestik eller et tegn. Totalkommunikation kræver blik for og nysgerrighed på barnets muligheder for at kommunikere behov, ønsker og følelser.
Jeg har en IKT uddannelse, som giver mig en indsigt i at give børn med kommunikative udfordringer mulighed for et bedre samspil med andre mennesker.
Jeg afholder ”tegn til tale” kurser for familier og netværk. Denne kommunikationsform fylder meget i min hverdag med børn, hvor jeg ser hvilken forskel mulighed for kommunikation gør i hverdagen.
Jeg ser en stor værdi i at samarbejde. Jeg tror på, at vi sammen kan vi give jeres barn et solidt fundament, som en forudsætning for motivation, glæde, udvikling og trivsel.
Ergoterapeut og Maestra Castillo Morales®
Mette Balslev
Jeg hedder Mette Balslev, og jeg er ergoterapeut.
Jeg har godt 20 års praksis erfaring indenfor behandling af børn og vejledning til familier.
En vigtighed for mig er at understøtte børn i at opnå følelsen af mestring, selvstændighed og medindflydelse på eget liv. Mit mantra er, at det man vander gror!
Gennem årene har jeg tilegnet mig en særlig viden inden for spisning, måltider og oralmotoriske forudsætninger for tale. Jeg elsker at nørde i nervesystem, sanser, motorik og adfærd. Jeg er overbevist om at alle gør sit bedste, men indimellem kan der være brug for hjælp til at indstille lyskeglen.
Jeg er certificeret Castillo Morales®-terapeut, -og har lige færdiggjort min instruktør uddannelse inden for denne fantastiske terapiretning.
Jeg er optaget af evidensbaseret praksis, MEN allermest af at gøre det der virker….
-Som menneske er jeg kendt for at være rolig, nærværende og omsorgsfuld.

Logopæd
Trine Kiilerich Braüne
Jeg hedder Trine Braüner og er uddannet logopæd og har desuden mange års erfaring indenfor det specialpædagogiske felt.
Jeg har altid været optaget af børns mulighed for at kommunikere – uanset forudsætninger – og arbejder med udgangspunkt i, at udvikling sker i relationen.
Jeg har en diplomuddannelse i specialpædagogik og er certificeret i ”To skal der til” et canadiske, evidensbaserede forældreprogram, som henvender sig til forældre , hvor barnet har sproglige udfordringer Derudover har jeg bred erfaring indenfor det logopædiske område – blandt andet med sproglig udredning, systematisk arbejde med sproglige mål, stammen og høretab.
Min tilgang er helhedsorienteret: Derfor er en tværfagligt indsats og samarbejde med forældre vigtigt for mig. Jeg har både blik for konkrete og målbare tiltag for barnet og for, hvordan omgivelserne bedst kan støtte barnets udvikling og trivsel. Jeg lægger stor vægt på at sætte realistiske og meningsfulde mål, så hverdagen bliver håndterbar og god – både for barnet og familien.
Jeg er som person rolig og positiv og så tror jeg på, at alle børn kan lære og udvikle sig – når vi som voksne skaber de rette betingelser.